Tredobbelte hjul
For at kunne transportere tung last, men samtidigt sikre en god manøvreringsevne, er tredobbelte hjul en meget god mulighed. Tre drejelige hjul skrues fast på en plade, som via en montageplade er fastgjort på enheden. Den i forvejen høje bæreevne for hvert enkelt drejeligt hjul mangedobles på den måde.
Takket være den gode bæreevne er de tredobbelte hjul særdeles velegnede til tung transport. Derudover er det grundet hjulenes konstruktion og placering muligt at manøvrere lasten på steder med meget lidt plads. Det er for eksempel en stor fordel på teatre, hvor tungt sceneudstyr regelmæssigt transporteres.
Takket være robusthed og den lange levetid holder hjulene også stand ved permanent belastning. Desuden er de fleksible i brug på mange forskellige typer gulv og opfylder i den sammenhæng alle krav til mobilitet. Endnu et vigtigt aspekt for teaterbranchen: De laver ingen larm, når der køres omkring, hvilket betyder, at de også opfylder deres rolle perfekt under forestillingerne.
Hjulenes opbygning og varianter
De tredobbelte TENTE hjul i serien 3470 har et kabinet af pladestål og en drejekrans med dobbelt kuglekrans. Som fastgørelse anvendes en montageplade. Bæreevnen adskiller sig afhængigt af udførelsen. På forespørgsel kan der kan anvendes forskellige hjulvarianter og -størrelser. Der er f.eks. mulighed for hjulstørrelser på 100 mm til 250 mm, den maksimale bæreevne ligger mellem 160 kg og 1.000 kg. Et førsteklasses præcisionskugleleje understøtter ved alle hjulvarianter kørekomforten og manøvreringsevnen. Til hjulfælgen kan der f.eks. anvendes polyamid eller aluminium, til kørefladen polyuretan eller elastiske hjul. Ved behov er der mulighed for specialløsninger, der lever op til alle individuelle krav.